Landsret finder mand skyldig i brutalt knivangreb i Herning

Kvinden får 30.000 kroner efter angreb med kniv i en lejlighed i Herning.

Et forsøg på at dræbe en kvinde i Herning med kniv fører onsdag i Vestre Landsret til en dom på fængsel i seks år.
    
Landsretten har nedsat straffen med seks måneder til den 41-årige Juan Carlos Christiansen i forhold til byrettens resultat i november sidste år.
    
Forbrydelsen skete i april sidste år i en lejlighed på Brændgårdsvej. I køkkenet overfaldt Juan Carlos Christiansen sin tidligere hustru med kniv. Hun fik flere stik på kroppen og desuden et snit i halsen, så hun efterfølgende var i livsfare.
    
Ifølge anklagemyndigheden reddede hun livet, fordi en anden kvinde greb ind.
    
I øvrigt har landsretten besluttet at tilkende offeret en godtgørelse for tort på 30.000 kroner.
    
/ritzau/