Landsdelens virksomheder giver oftest overskud

​En ny analyse viser, at virksomheder i Jylland oftere giver overskud end i resten af landet.

130709virksomhed.jpg

Det er åbenbart ikke lige meget hvor i landet, en virksomhed ligger. I hvert fald ikke når det kommer til at lave overskud.

En ny undersøgelse lavet af NN Markedsdata viser i hvilke kommuner, der er flest virksomheder med økonomisk overskud. Listen over de 25 mest overskudsgivende virksomheder indeholder hele ni af landsdelens tretten kommuner.

På en første plads ligger Herning Kommune, hvor 64 procent af virksomhederne giver overskud. Lige i hælene kommer Ringkøbing-Skjern Kommune med 63 procent.

- Man kan i store træk tegne en streg fra Aabenraa hele vejen op gennem Jylland til Hirtshals, og vest for stregen – med nogle enkelte undtagelser – har man de kommuner, der har den største andel af overskudsgivende virksomheder i hele landet. Det er en meget markant tendens og et meget opløftende resultat for Vandkantsdanmark, siger Ivan Jæger Christiansen, der er direktør i NN Markedsdata.

Morsø sakker bagud

De undtagelser, Ivan Jæger Christiansen mener, er blandt andet kommunerne Silkeborg, Lemvig, Favrskov og Morsø.

Især Morsø Kommune skiller sig ud fra resten af landsdelen, i det den indtager en 46. plads.

NN Markedsdatas analyse giver ikke umiddelbart noget svar på, hvorfor de overskudsgivende og underskudsgivende virksomheder klumper sig sammen i bestemte områder, men Ivan Jæger Christiansen har selv et bud:

- Hvis jeg tager udgangspunkt i vores egen virksomhed, så er den placeret på en relativ ydmyg adresse i et industrikvarter i det sydlige Aarhus. Hvis vi havde et stort domicil på en dyr adresse i Hørsholm, så ville det naturligvis kunne aflæses i bundlinjen. Vi driver vores virksomhed med sund fornuft, så når vi bruger 1 krone, så ved vi, at vi skal tjene 1 krone og 10 øre – det er nok meget jysk, siger Ivan Jæger Christiansen.

Tallene viser hvor mange overskudsvirksomheder (i procent), der er i den enkelte kommune. 

Herning64,01
Ringkøbing-Skjern63,61
Ikast-Brande62,31
Holstebro61,2
Skive60,56
Struer60,45
Viborg60,02
Vesthimmerlands59,93
Thisted59,44
Lemvig59,04
Favrskov58,62
Silkeborg58,35
Morsø56,65