Landsdelens kommuner slås med indbyggertal

I hovedparten af landsdelens kommuner bor der i dag færre mennesker end der gjorde i 2010

Eva og Torben Kammersgaard har valgt at flytte fra Lemvig Kommune grundet Torbens job i Korsør. Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

Nogle borgere flytter til regionen, andre flytter herfra. Samlet set bor der i dag omkring 108 flere i landsdelen sammenlignet med i 2010.

Men det giver ikke et retvisende billede på områdets udvikling. I de fleste kommuner bor der nemlig i dag færre mennesker end der gjorde for syv år siden. Ud af de 13 kommuner her i landsdelen, har Lemvig Kommune mistet flest borgere med et fald på 918.

To af dem, som har valgt at flytte fra Lemvig, er ægteparret Eva og Torben Kammersgaard. De har valgt at flytte fra det midt- og vestjyske hele vejen til Korsør i det sjællandske. Det skyldes hovedsageligt, at Torben Kammersgaards arbejde er blevet flyttet til Ørestad. For dem vægter jobsituationen højere end bopælen. 

Det er ikke sjovt at være arbejdsløs. Når man er 60 år, hænger jobsene ikke på træerne

Eva Kammersgaard, fraflytter, Lemvig Kommune

- Det er ikke sjovt at være arbejdsløs. Når man er 60 år, hænger jobsene ikke på træerne, siger Eva Kammersgaard.

Indtil beslutningen blev truffet, har Torben pendlet frem og tilbage, og der har ikke været ret meget normalt familieliv over deres hverdag. Men nu har de valgt at prioritere at være sammen, og de flytter derfor til Korsør.

- Det er lidt langt at pendle. Jeg vil gerne sove lidt mere i min egen seng, end jeg har gjort indtil nu, og jeg vil gerne se min kone lidt mere, siger Torben Kammersgaard.

Kommuner siger farvel

Også andre kommuner har sagt farvel til fraflyttere. På Mors er der siden 2010 blevet 746 færre indbyggere, mens der i dag bor 706 færre i Struer Kommune. 

En negativ udvikling der giver hovedbrud hos de ansvarlige politikere.

Folk er flyttet herfra, fordi de skulle have en uddannelse, og så har de glemt at flytte tilbage

Hans Ejner Bertelsen, Borgmester, Morsø Kommune

- Folk er flyttet herfra, fordi de skulle have en uddannelse, og så har de glemt at flytte tilbage. Samtidig skal der også være et job, der passer til deres uddannelse, siger Hans Ejner Bertelsen, som er borgmester i Morsø Kommune.

Men kommunen kæmper hårdt for at få borgerne til at blive.

- Vi kan se, at vores befolkning har været faldende i rigtigt mange år. Derfor har vi også valgt at tage fat i en serviceplan, hvor vi er nødt til at ændre i befolkningssammensætningen, finde ud af, hvad det er, der gør, at folk vil bo her, og hvordan vi kan være en attraktiv kommune, siger Hans Ejner Bertelsen.  

Ifølge borgmesteren har deres plan virket, og han mener, at deres befolkningsudvikling ligger næsten vandret, sådan at færre flytter fra kommunen.

Det skyldes, ifølge borgmesteren, blandt andet, at de har sat fokus på deres erhvervsråd, og at de har fastholdt en vis kvalitet.

Vemodig dag

I Lemvig er ægteparret Kammersgaard næsten færdige med at pakke huset ned, så de kan komme afsted mod Korsør.

Og selvom de ser positivt på at flytte til Sjælland, er det en dag, der vækker blandede følelser.

Det bliver vemodigt at forlade skønne Lemvig

Torben Kammersgaard, fraflytter, Lemvig Kommune

- Det bliver vemodigt at forlade skønne Lemvig. Det er virkelig et dejligt sted at have boet, siger Torben Kammersgaard.

Parret ved endnu ikke, om de nogensinde vender tilbage til regionen, men de vil bestemt ikke afvise det. 

Statistik over udviklingen i kommunerne

Herunder kan du se, hvordan befolkningsudviklingen har været i din kommune i valgperioderne 2010-2013 og 2014-2017: 

Gns. af antal borgere i valgperioden 2010-2013Gns. af antal borgere i valgperioden 2014-2017Procentvis ændring i %.
Hele Midt- og Vestjylland667.066667.1740,0%
Favrskov46.92447.5641,4%
Herning86.08687.4211,6%
Holstebro57.15657.6550,9%
Ikast-Brande40.50240.7450,6%
Lemvig21.48820.570-4,3%
Morsø21.52420.778-3,5%
Ringkøbing-Skjern57.98257.074-1,6%
Silkeborg89.01790.4011,6%
Skive47.75946.691-2,2%
Struer22.15421.448-3,2%
Thisted44.96144.031-2,1%
Vesthimmerlands37.77337.365-1,1%
Viborg93.74095.4311,8%
02:48 Luk video