Landsbyer vender faldende børnetal

I Snedsted i Thy er børnetallet mod alle odds steget med hele 20 procent. Det er landets største stigning, viser en analyse fra KL's nyhedsbrev Momentum.

Børnetallet falder kraftigt på landsplan, og Danmark er et af de EU-lande, hvor borgerne hastigst flytter fra landet til byen. Alligevel er det lykkedes fem små landsogne at trodse tidens tendenser.

På landsplan er antallet af førskolebørn faldet med 5,6 procent siden 2009.

Men Snedsted i Thy, Fuglebjerg i Vestsjælland, Ansager i Sydvestjylland, Brede ved Tønder og Mørkøv i Nordvestsjælland har alle formået at få antallet af førskolebørn i alderen 0-5 år til at stige med mere end 10 procent de sene­ste fem år. Det viser en Momentum-analyse af udviklingen i børnetallet på sogneniveau.

Alle fem steder er der tale om små landsbysamfund med under 2.500 indbyggere, hvor borgerne har mindst en halv times kørsel til landets største byer.

Snedsted i Thisted Kommune er det landsogn med størst stigning i antallet af førsko­lebørn og har næsten 20 procent flere børn end for fem år siden.

Ifølge Lotte Bak Nielsen, formand for Snedsted Håndværker- og Borger­forening er en del unge mennesker med børn flyt­tet til byen de senere år, fordi boligmarkedet og infrastrukturen gør det til et attraktivt sted at bo for en børnefamilie.

- Huspri­serne er rimelige herude, og så kan man nemt komme til og fra byen. Snedsted er en stationsby, og det betyder, at man ikke behøver bil for at bo her, men at man kan tage tog og anden offentlig transport i stedet, siger hun til Momentum.

Unge tilflyttere kendetegner alle de fem landsogne, der har fået markant flere småbørn. Desuden er der tendens til, at børneforældrene i de fem sogne ikke har været lige så opsatte på at gå længe i skole som forældre i landets øvrige landsogne.

- Resultater fra andre sogne viser, at landsognene med laveste uddannelsesniveau samtidig var de sogne, der havde mest social aktivitet.

Hvorimod man i de to landsogne med det højeste uddannel­sesniveau ikke kom hinanden så meget ved, fordi borgerne mere ensidigt lagde vægt på andre ting såsom naturomgivel­ser, siger Annette Aagaard Thuesen, adjunkt ved Center for Landdi­striktsforskning på Syddansk Universitet, der har undersøgt uddannelsesniveauet i landsogne.

/Ritzau/