Undersøgelse: Landmænd går markant mindre til læge end andre

Der er stor forskel på, hvor meget en fuldtidslandmand går til læge i forhold til Danmarks øvrige befolkning. Det viser en ny undersøgelse.

Når det gælder stress, afviger landmænd også meget i statistikken. 
Når det gælder stress, afviger landmænd også meget i statistikken. 
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

85 procent af alle danskere konsulterer lægen mindst én gang årligt. Men hos landmænd står det anderledes til. Kun 60 procent af danske fuldtidslandmænd er forbi lægen i løbet af et år.

Det viser svarene fra en undersøgelse udført blandt LandbrugsAvisens Landbrugspanel lavet i oktober 2018.

- Det undrer mig ikke, at landmænd går mindre til læge. Landmænd går ikke til lægen med hvad som helst. Mange af de landmænd, jeg møder, går kun til læge, når deres kone siger, de skal. Det skal gøre fysisk meget ondt, før landmænd selv vælger at gå til læge, siger specialkonsulent Bente Bendix, der er uddannet sygeplejerske og socialrådgiver. Hun arbejder blandt andre for Seges, hvor hun rådgiver om sygdom, stress, kriser og konflikter.

2:08
Se også: Lars Kristensen fra Frederiks fik onsdag eftermiddag uanmeldt besøg af flere dyrerettighedsaktivister.

- Er man selvstændig, bider man tænderne sammen. Landmænd malker køerne og fodrer grisene, selvom de har feber, eller det gør ondt i kroppen. For hvem skal ellers passe bedriften? Lægen kommer jo ikke og malker, og han skaffer heller ikke en fodermester, siger Bente Bendix til LandbrugsAvisen.dk.

Når det gælder stress, afviger landmænd også meget i statistikken. 

Kun to procent af alle fuldtidslandmænd, driftsledere og deltidslandmænd har været til læge på grund af stress. Ifølge tal fra Stressforeningen, når det gælder hele Danmarks Befolkning, har ni procent af danskerne årligt været hos lægen på grund af stress.

En del af forklaringen er, at landmænd er gode til at bruge deres netværk, når de står med et problem.

1.300 medlemmer i Landbrugspanelet blev spurgt i undersøgelsen, og 539 svarede.

2:41
Se også: I løbet af de kommende uger dyster otte danske økologiske landmænd om at blive Årets Økolog.