Organisation: Nedrivning afgørende for yderområder

Landdistrikternes fællesråd protesterer nu mod, at regeringen skærer i antallet af kommuner, som kan søge den statslige nedrivningspulje for at fjerne faldefærdige rønner og lignende.

I en rundspørge til 31 landkommuner, som Landdistrikternes Fællesråd har lavet, erklærer samtlige borgmestre sig enige i, at nedrivningspuljen spiller en afgørende rolle for at kunne udvikle og forbedre landdistrikterne. Kun to ud af de 31 kommuner mener, at de kan klare sig med færre midler, og 13 kommuner angiver et behov for flere eller markant flere midler.

Giver ingen mening
Landdistrikternes Fællesråd, der tæller 41 danske land- og yderkommuner, konkluderer på baggrund af deres undersøgelse, at det ikke giver mening, at regeringen vil indskrænke både ansøgerfeltet og puljens størrelse.

- Det bekræfter os i, at der ikke er sat nok midler af. Der er simpelthen behov for en meget større indsats, end det, der er lagt op til i de kommende år, siger formand Steffen Damsgaard.

Ifølge Steffen Damsgaard er nedrivning en afgørende og effektiv vej til at skabe mere attraktive yderområder.

- Hvis vi vil skabe bedre forudsætninger for at bo og leve i alle dele af Danmark, så skal vi også sikre en nedrivningspulje, der kan hjælpe kommunerne med at fjerne faldefærdige huse og lignende, afslutter han.

Nedgang fra 70 til 45 kommuner
I dag kan 70 kommuner søge puljen, men regeringen skærer det ned til 45, fordi der er afsat færre midler end tidligere. I 2014 og 2015 var der sammenlagt cirka 200 millioner kroner til nedrivning af faldefærdige huse, men i 2016 er der kun afsat knap 55 millioner kroner.