Landbrugsformand: God løsning

Formanden for Landbrug & Fødevarer er positiv over for den kommende fusion mellem Tican og Danish Crown.

martinmerrildfusion.jpg

Martin Merrild, der er formand for landbruget, er glad for tirsdagens nyhed om fusionen mellem de to slagterier Tican og Danish Crown.

- Vi sikrer, at vi beholder slagtningen på danske hænder, og jeg er sikker på, at det vil gøre virksomhederne endnu større og endnu stærkere, siger han.

Han hæfter sig især ved de fordele, som Thisted-salgteriet Tican får ud af samarbejdet med det noget større Danish Crown.

- Jeg kan slet ikke holde ud at tænke tanken, at der ikke skulle slagtes svin i Thisted, og det sikrer vi ved at give de danske producenter bedre vilkår.

Også Socialdemokraternes Simon Kollerup, der stammer fra Thy, er begejstret for, at de to andelsejede slagterier har valgt at slå sig sammen.

- Det ligner en fremtidssikring i en svær tid. Jeg tror, at det her vil holde hånden under mange lokale arbejdspladser, siger han.

I videoen kan du se flere reaktioner fra Martin Merrild om dagens fusion.

1:03