Landbrug & Fødevarer om færre fugle: - Vi er lidt for dygtige

Hos Landbrug & Fødevarer erkender man, at det er et problem, at antallet af fugle falder. – Vi burde nok være lidt mere uordentlige, siger viceformand.

Foto: Steffen Ortmann / Ritzau Scanpix

I løbet af de sidste 40 år er antallet af visse fuglearter mere end halveret, imens der samlet set er blevet 3 mio. færre fugle i den danske natur. Hos Landbrug & Fødevarer erkender man, at det ikke er godt nok, og at det kan skyldes, at mange landmænd har været lidt for grundige.

Vi er nok også så dygtige, at vi går lidt rigeligt langt ud i hjørnerne

Lone Andersen, viceformand, Landbrug & Fødevarer

- Nu er Danmark jo et landbrugsland, og vi har nogle dygtige landmænd, der dyrker landbrug som præcisionslandbrug. De er dygtige til at have mange gode afgrøder på markerne, så der ikke er plads til de her ukrudtsfrø til fuglene, siger Lone Andersen, viceformand, Landbrug & Fødevarer og fortsætter:

- Vi er nok også så dygtige, at vi går lidt rigeligt langt ud i hjørnerne, og vi burde nok være lidt mere uordentlige og ikke tage alle hjørnerne med, siger Lone Andersen.

Læs også Formand: - Færre fugle er katastrofalt

Hun ærgrer sig over tendensen med færre fugle i naturen.

- Jeg vil da rigtig gerne have flere fugle, og personligt gør vi meget for at få flere fugle på min egen ejendom, og det er der rigtig mange landmænd, der gør, siger Lone Andersen.

- Vi skal arbejde sammen

Vicefor manden åbner op for, at Landbrug & Fødevarer skal være en del af en løsning på problemet, så fuglenes føde ikke bliver ødelagt af maskiner og gødning.

- Landmanden er naturforvalter, og vi vil jo også gerne naturen, så vi vil rigtig gerne være med til at være en del af løsningen og knække den her kurve.

Der er et eller andet rivende galt med den måde, vi driver landbrug på

Egon Østergaard, formand, Dansk Ornitologisk Forening

En løsning kan være et samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, der er alvorligt bekymret for færre antal fugle i Danmark. 

- Der er et eller andet rivende galt med den måde, vi driver landbrug på, og det er ikke den enkelte landmands skyld. Det er den måde, som man har strikket landbrugsstøtteordningerne sammen på fra EU, og det er vi altså alle sammen med til at betale, siger Egon Østergaard, formand i Dansk Ornitologisk Forening, og fortsætter:

- Det er ikke godt nok, som det er nu, og det har det ikke været i årtier. Nu bliver muligheden, når der skal laves nye ordninger fra 2021, at man for alvor tager fat om den her problemstilling, siger Egon Østergaard.

Læs også Tre millioner fugle er forsvundet

Hos Landbrug & Fødevarer er man enig i, at nogle af ordningerne er negative for naturen, man frem til et muligt samarbejde.

- Der er en åbning for, at vi kan samarbejde i den næste reform, så det må vi gøre. Det er vigtigt, at vi går sammen om det, for vi skal som landmænd også have noget viden om det her.

06:00

De seneste 40 år er næsten 3 millioner fugle forsvundet fra det åbne landskab herhjemme.

Luk video