Landboformand: Afskaf afgifter på sprøjtemidler

På baggrund af en ny rapport fra Miljøstyrelsen kræver Herning-Ikast Landboforening nu, at politikkerne fjerner afgifter på sprøjtemidler.

Marksprøjtning
Foto: Arkiv

Afgifter på brugen af sprøjtemidler koster hvert år fødevareerhvervet 610 millioner kroner. Derfor mener formand for Herning-Ikast Landforening, Karsten Willumsen, at politikerne nu bør afskaffe afgifterne. 

- Alt andet lige skubber det arbejdspladser ud af landet, for det er en afgift, som ingen andre lande har. Dermed skaber den vanskeligere vilkår for danske landmænd, siger formand for Herning-Ikast Landboforening, Karsten Willumsen i pressemeddelelse. 

Ifølge Karsten Willumsen viser en rapport fra Miljøstyrelsen, at der gennem de sidste to år ikke har været tegn på, at landbrugets brug af sprøjtemidler kan spores

Rapport skaber glæde hos Landbrug og Fødevarer

Næstformand i Landbrug og Fødevarer, Lars Hvidfeldt, ser positivt på den nye rapport fra Miljøstyrelsen.

- Rapporten er gode nyheder, og den modbeviser den gentagne bekymring om, hvorvidt landmændenes brug af plantebeskyttelsesmidler er et problem for grundvandet, siger næstformand i Landbrug og Fødevarer, Lars Hvidfeldt. 

Lars Hvidfeldt påpeger, at den positive udvikling især skyldes den grundige offentlige kontrol, der sikrer en mere regelret brug af plantebeskyttelsesmidler. Reglerne for brug af sprøjtemidler er under nogle af de strammeste godkendelsesregler i EU.