TV MIDTVEST

Lærere igen ramt af fyringsrunde

17 ansatte på skolerne i Skive har fået en fyreseddel i julegave.

Endnu engang er i de ansatte på skolerne i Skive ramt af en fyringsrunde. 10 lærere, 6 pædagoger og en undervisningsassistent har fået en fyreseddel, skriver Skive Folkeblad.

Det er den anden fyringsrunde, kommunens skoler skal igennem i år. Grunden er en anstrengt økonomi på grund af besparelser og faldende børnetal.

- Det er ikke nogen rar situation. Ingen forventede, at det skulle ske på nuværende tidspunkt igen, siger Leif Primdal, formand for Skiveegnens lærerforening til Skive Folkeblad.