Lærer om ny reform: Et skridt i den rigtige retning

Houlkærskolen i Viborg har allerede kortet skoledagen af. Her hilser både lærer og elever den nye skolereform velkommen.

Søs Staun er lærer på Houlkærskolen. Her har de allerede indført en del af de justeringer, som partierne bag folkeskolereformen i dag præsenterede i en ny reform af reformen. Foto: Jonas Bach Sørensen, TV MIDTVEST

Partierne bag reformen har aftalt en række justeringer til den reformaftale de indgik i 2013. På Houlkærskolen i Viborg får reformen en overvejende positiv modtagelse. 

Læs også Reform: Sådan ændres skoledagen for dit barn

- Det gjorde mig da i hvert fald mere glad, end det gjorde mig ked af det, siger Søs Staun. Hun er lærer på Houlkærskolen i Viborg, og hun nåede lige at se lidt på den nye aftale, inden hun mødte på arbejde. 

Reformen fra 2013 efterlod mulighed for lokalt at lave aftaler, hvis parterne kunne blive enige. De såkaldte paragraf 16 b-aftaler. Netop det har man faktisk gjort på Houlkærskolen. Her er for eksempel allerede i dag kortere skoledag for både indskolingen og de ældste elever.  

- Jeg tænker, at de forandringer, der ligger, de er et skridt i den rigtige retning. Men jeg tænker også, at det nu ligner virkeligheden lidt. Der har jo været nogle muligheder for, at man lokalt kunne lave nogle aftaler. Der har været nogle muligheder for at bruge paragraf 16 b, til at korte skoledagen og sådan noget. Og det har vi valgt at gøre her på stedet, siger Søs Staun, der også er tillidsrepræsentant for lærerne på skolen. 

Nederst i artiklen kan du læse de 13 punkter, der ændres med den nye aftale. 

God aftale

Det er regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF, som onsdag morgen er blevet enige om reformen af reformen. Hos socialdemokraterne er det undervisningsordfører, Annette Lind, der har forhandlet. Hun er godt tilfreds med den nye aftale. 

01:22

- Vi har lyttet til forældrene, siger Annette Lind. Se hele interviewet med undervisningsordføreren her. 

Luk video

- Vi har lyttet til forældrene og skolerne og gjort skoledagen kortere i indskolingen. Og så har vi givet frihed til skolerne om de vil gøre den kortere i mellemtrinnet og overbygningen. Samtidigt har vi sikret økonomien, så når skoledagen bliver kortere, så skal de penge bruges til to-voksen ordninger eller turbo-forløb eller pædagogiske tiltag, samtidigt med så bliver skoledagen en lille smule kortere og SFO'en bliver lidt længere, siger Annette Lind

Hos regeringen er Kristian Jensen også tilfreds.  

- Vi har holdt fast i, at vi gerne vil lave en kortere skoledag med mere lokal fleksibilitet og større faglighed sagde finansminister, Kristian Jensen, der havde siddet for bordenden for forhandlingerne, fordi socialdemokraterne var utilfredse med undervisningsminister Merete Riisager.

Ved at sætte to lærere på i nogle timer, er det muligt at undgå de længste skoledage med otte lektioner. Netop den model har de praktiseret på Houlkærskolen, og eleverne er glade for den.   

Pigerne fra 9. klasse har fået mere tid og energi til både skolearbejdet og til fritidsinteresser, efter Hourlkærskolen benyttede sig af muligheden for at korte i skoledagen. Den kortere skoledag bredes nu ud på alle folkeskoler med den nye aftale Foto: Jonas Bach Sørensen, TV MIDTVEST

 -  Det passer mig helt fint. For nogle år siden, var den (skoledagen red.) en del længere. Jeg oplever, jeg har meget mere overskud til at, jeg har en hest i min fritid, til ligesom at passe den, og også passe ens skolegang og ens lektier, siger Helene Skov Hansen, der går i 9. klasse på Houlkærskolen. 

- Det har hjulpet mig rigtig meget, så jeg tror da også, det vil komme til at hjælpe andre unge en del. Altså jeg tror, at det vil gøre, at man har lidt mere overskud til at komme i skole og man er ikke så træt, siger Tahmina Jabarkheil, der også går i niende.  

HER ER EN OVERSIGT OVER DE 13 ELEMENTER I AFTALEN:

HER ER EN OVERSIGT OVER DE 13 ELEMENTER I AFTALEN:

  1. Kortere uge i indskolingen (op til 3. klasse), der får 2,25 færre klokketimer.
  2. Forenkling og klare rammer for anvendelsen af paragraf 16b, der har givet folkeskoler mulighed for at afkorte skoledagen. For de resterende klassetrin på mellemtrin og i udskolingen får kommuner og skoler mere frihed til selv at tilrettelægge ugen.
    Op til to timer af den understøttende undervisning kan blive konverteret til for eksempel flere voksne i undervisningen. Det kan give kortere skoledage.
  3. Kvalitetsløft af den understøttende undervisning, så der er flere voksne - enten lærere eller pædagoger. Der bliver tilført 128 millioner kroner i 2019, 283 millioner kroner i 2020 og 249 millioner kroner fra 2021 og frem.
  4. Prioritering af udvalgte fag. Derfor vil der blive tilført 90 ekstra fagtimer årligt til tysk eller fransk i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse.
  5. Styrket læseindsats.
  6. Færre faglige bindinger for undervisningen.
  7. Færre vikarer.
  8. Kanonlister og styrket fokus på rigsfællesskabet.
  9. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder.
  10. Mulighed for toårig valgperiode for forældrerepræsentanterne til skolebestyrelsen.
  11. Forenkling af elevplanen.
  12. Evaluering af de nationale test.
  13. Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen.

    ​​Kilde: Finansministeriet. 
04:33

Ændringer i skolereformen betyder kortere skoledag. Men mange skoler har allerede taget forskud på glæderne.

Luk video