Længst ventetid i Herning

De nyeste opgørelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at ventetiden for en forundersøgelse for hjertepatienter er helt galt i Region Midtjylland. Længst ventetid er der i Herning.

Ventetiden for en forundersøgelse for en hjertepatient på Regionshospitalet i Herning er over et år. Det betyder, at Herning er den kedelige topscorer med ventetiden. Det er de seneste ventelisteopgørelser fra Sundhedsstyrelsen, som Hjerteforeningen har analyseret, og de viser altså, at hjertepatienterne i Herning må leve i uvished i månedsvis, mens de venter på at komme til en forundersøgelse for at få stillet en diagnose. Mens ventetiden i Herning er over et år, så skal patienter i hovedstaden kun vente halvanden måned for at få en hjertescanning.

- Det er ikke acceptabelt, at hjertepatienter, som er uheldige at vi i visse områder af Midtjylland, skal vente så længe, siger Hjerteforeningens direktør, Inge Vestbo til TV2 Østjylland.

Hjerteforeningen anbefaler, at alle hjertepatienter tilbydes en undersøgelse inden for en måned.