Læger giver for meget stærk medicin

De praktiserende læger har i gennemsnit ti patienter, der er afhængige af stærk medicin mod angst og uro. Lægerne følger ikke Sundhedsstyrelsens vejledning.

20100405benzo001.jpg

Lægerne i Region Midtjylland giver patienterne for meget angst- og urodæmpende medicin, de såkaldte benzopiazepiner. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning bør lægerne ikke give benzodiazepiner i længere tid end fire uger. Alligevel har hver eneste praktiserende læge i Region Midtjylland i gennemsnit ti patienter, der er blevet afhængige af medicinen efter længere tids brug.

Embedslæge Børge Sommer siger, det er et stort problem, og at ansvaret ligger hos lægerne:

- Det er blevet en del af den danske lægekultur, og det store flertal af læger er ikke gode nok efter min mening, siger han.

Misbrug kan undgås

Praktiserende læge Hans Holmsgaard har arbejdet målrettet på at undgå medicinmisbrug blandt patienterne. I 2004 kom han med i et forsøg, hvor formålet var at få flest muligt ud af deres forbrug af benzodiazepiner, og det lykkedes ham at få 70 procent af de afhængige patienter til helt at holde op med at tage benzodiazepiner:

- Med den viden, vi har i dag, skulle de slet ikke have haft medicinen. Det kunne være fint, hvis andre læger gjorde det samme, siger han.

Se indslag med læge Hans Asger Holmsgaard her: