Lade udbrændt efter tordenvejr

En lade ved Finderup, tæt på Skjern udbrændte i nat.

Det var formentlig et lynnedslag, der var årsag til, at der natten mellem torsdag og fredag gik ild i en lade ved Finderup nord for Skjern. Alarmen lød klokken 02.18 og ifølge politikommissær Irvin Christensen fra politiet i Ringkøbing, var der på det tidspunkt et tordenvejr over området. Derfor tror de, at det var et lyn, der antænde laden. Senere i dag skal politiet undersøge den udbrændte lade, så brandårsagen endeligt kan fastslås. Der var hverken dyr eller mennesker, der kom til skade ved branden.