Kystcenter tæt på konkurs

Medarbejdere på vestjysk oplevelsescenter har ikke fået løn for oktober.

021110_Kystcenter001.jpg

Kystcentret i Thyborøn er truet af konkurs.

Tre af de ansatte på det vestjyske oplevelsescenter har ikke fået løn for oktober. De har derfor givet deres chef Michael Madsen en frist til onsdag, og hvis pengene ikke falder, vil de begære centret konkurs, skriver Lemvig Folkeblad.

Kystcentrets økonomiske problemer har været kendt i et stykke tid. Forpagteren Michael Madsen har tidligere fortalt, at han vil opsige forpagtningen for at koncentrere sig om en anden attraktion i Thyborøn, Jyllands Akvariet.

Kystcentret er ejet af en fond - fondens formand, borgmester Erik Flyvholm, siger til folkebladet, at fonden vil arbejde for, at centret åbner igen efter vinterpausen, selv om driftsselskabet går konkurs.