Kyllingen skal betale millioner tilbage

Ex-cykelrytteren, Michael Rasmussen skal betale 4,9 millioner til sit tidligere hold, Rabobank.

Michael Rasmussen der i dag er kommerciel direktør for det Herning-baserede cykelhold, Christina Watches-Onfone, har tabt en retssag mod sin tidligere arbejdsgiver, cykelholdet Rabobank.

Det betyder, at han nu skal betale 4.9 millioner kroner tilbage i erstatning til holdet. Det skriver den hollandske avis, De Telegraaf

Rabobank trak Michael Rasmussen også kendt som "kyllingen" ud af Tour de France i 2007 på grund af problemer med de såkaldte "whereabouts". Michael Rasmussen mener, det kostede ham mange penge.

I første omgang fik Rasmussen tildelt 5 millioner kroner i erstatning. Men den afgørelse blev anket af både Rasmussen og Rabobank, og nu skal ex-cykelrytteren altså betale mange af pengene tilbage.