"Kyllingen" cykler i Kjellerup

Den danske cykelrytter Michael Rasmussen gør comeback, når han stiller op ved Designa Grandprix i Kjellerup.

090709cykelrasmus1.jpg

Efter sin karantæne på to år stiller Michael Rasmussen op ved Designa Grandprix i Kjellerup senere på måneden.

- Jeg glæder mig meget til at køre i Kjellerup. Jeg har hørt, at det er en krævende rute med en god stigning, og det er jo lige noget, der passer mig. Jeg skal nok give det store publikum en god oplevelse, for min form er helt i top, fortæller Michael Rasmussen i en pressemeddelelse.

Michael Rasmussen fik sin karantæne på to år, efter at have løjet om sine opholdssteder forud for Tour de France i 2007. Den karantæne udløber sidst i juli.

Den danske cykelrytter har stadig ikke fundet en arbejdsgiver, og har derfor ikke et hold at køre for.

SE OGSÅ: Journalist Lene Christensen har interviewet løbsansvarlig Alan Bo Andresen om Michael Rasmussens deltagelse i Designa Grandprix:

1:25