Kvinder i kamp: - Barskt, men fyldt med kærlighed

Der er flest mænd i middelalderkamp, men adskillige kvinder har også taget udfordringen op.

Maja Sloth Kristensen og Nanna Svane er middelalderkæmpere og skulle i dag kæmpe mod andre kvinder fra USA, Polen og Ukraine.
Maja Sloth Kristensen og Nanna Svane er middelalderkæmpere og skulle i dag kæmpe mod andre kvinder fra USA, Polen og Ukraine.
Foto: Sara Refsgaard Jensen, TV MIDTVEST

De sidder i deres rustninger, tre kvinder der har søgt ind i skyggen, mens de venter på, at det bliver deres tur. Økserne læner op ad muren lige ved siden af dem.

Det drejer sig om Pernille Munch Sørensen, Maja Sloth Kristensen og Nanna Svane. De er middelalderkæmpere, og om lidt skal de ind på pladsen og kæmpe mod tre amerikanske kvinder.

 

Nervøsiteten er tydelig, men de tre kvinder er alligevel klar...
Nervøsiteten er tydelig, men de tre kvinder er alligevel klar...
Foto: Sara Refsgaard Jensen, TV MIDTVEST

 

De sidder og synger lidt, for at få tiden til at gå, og få styr på nerverne.

- Vi har lidt fået et ry for at spise de andre piger til morgenmad. Men det er fint at have lidt skræmmeeffekt, for det er nogle syndssygt dygtige piger, vi skal op imod, fortæller den ene kvindelige ridder, Nanna Svane.

Når de går ind på banen, så har de kun hinanden, for de skal kæmpe tre mod tre, og ingen andre kommer ind på banen.

Først skal de kæmpe mod kvinderne fra USA og senere mod dem fra Polen og Ukraine. 

De er dog ikke helt alene, for omkring dem står et stort heppehold, som alle sammen er klar til ar hjælpe med både udstyr og vand. Både almindeligt vand og så det, de kalder 'addervand'. Det er vand med salt og sukker, som skal hjælpe med at binde vandet i kroppen. 

Kæmper med økser

I Middelalderkamp kæmper holdene mod hinanden med sværd, økser eller sågar bare deres knytnæver. Og der er ikke tale om legetøjssværd, men derimod våben af metal. De er dog ikke skarpe, men det betyder ikke, at det ikke gør ondt, når man bliver ramt.

Derfor er rustningen også vigtig, for ellers ville det være ekstremt farligt at gå ind.

Når man spørger deltagerne til VM i Middelalderkamp ved Spøttrup Borg, hvor man må slå sine modstandere, så svarer de for det meste: Det er nemmere at spørge om, hvor man ikke må slå. Så det har vi gjort.

 

 

7-8 kvinder kæmper i klubben, men de vil altid gerne have flere, fortæller de.

Endelig begynder det at ligne noget. Efter lang tids ventetid, skal hjelmen på.
Endelig begynder det at ligne noget. Efter lang tids ventetid, skal hjelmen på.
Foto: Sara Refsgaard Jensen, TV MIDTVEST

 

Endelig på banen

Kampen er forsinket, hvilket ikke er rart for de tre kvinder, der sidder og venter i deres rustninger, for i dag er temperaturen ved Spøttrup Borg et godt stykke over 20 grader, og solen er ubarmhjertig. Også selvom klokken har passeret 17:00.

- Er du klar?, bliver der spurgt, og de er de heldigvis, så pludselig er det endelig deres tur.

USA vs Danmark begynder.

Første runde går godt, og de ender ned at vinde den to mod en. Så godt går det dog ikke i anden runde, hvor alle tre amerikanere stadig er stående, da den sidste dansker falder. Da de kæmper bedst ud af tre, betyder det, at de må kæmpe endnu en runde.

Den ender i en mod en, hvor helt uerfarne Pernille er på banen,helt alene med sin amerikaner. De ender begge med at ryge til jorden, efter en nærkamp.

 

 

Publikum er klart på de danske kvinders side, da kampen slutter. 

- DANMARK, skråler de i munden på hinanden.

 

På grund af sikkerheden, så er der langt ind til banen, for fotograferne.
På grund af sikkerheden, så er der langt ind til banen, for fotograferne.
Foto: Sara Refsgaard Jensen, TV MIDTVEST

Efter en hård kamp må den sidste danske kriger dog give op, og USA vinder kampen med kun en enkelt mand stadig stående.

Efter kampen krammer alle selvfølgelig hinanden.

- Selvom det ser barsk ud, så handler det jo i bund og grund om kærlighed og fællesskab, siger Maja.

 

Se med på MOKKA i aften klokken 19:55, når vi sender live fra kampen.