Kvindelige lommetyve fængslet

To bulgarske kvinder på 47 og 22 år er blevet fængslet i 14 dage. Lommetyvene blev genkendt i butik.

Retten_i_Herning_ext_2_type1.jpg

Man siger at tyven altid vender tilbage til gerningsstedet. Det er i hvert fald rigtigt, når det gælder de to kvindelige bulgarske lommetyve. Tirsdag vendte de tilbage til Kvickly i Ringkøbing. Det skulle de ikke have gjort.

Her havde tyvene nemlig tre uger forinden stjålet en pung fra en taske, der lå i en rollator. Og da de kom ind i butikken igen blev de genkendt. Ved det første tyveri var de blevet filmet af overvågningskameraet i butikken.

Tyvekoster i sommerhus

Efter anholdelsen af de to kvinder ransagede politiet et sommerhus i Klegod, hvor tyvene opholder sig. Her fandt politiet bærbare computere af mærket Acer, en del ure og mobiltelefoner. Politiet ved endnu ikke hvor tyvekosterne stammer fra.