Kvindelig bilist stoppet med promille på 3,69

En 55-årig, kvindelig bilist blev stoppet i Stauning med tårnhøj promille.

Ny politibil, udrykning150713_1_0.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi stoppede her til aften en 55-årig kvinde med en usædvanligt høj promille. 3,69 blæste hun i politiets alkometer.

- Nu er jeg jo ikke læge, men man skal drikke rigtigt meget for at få den helt derop. Der skal stærk alkohol til, det kan vist ikke lade sig gøre alene med øl, siger Keld Nedergaard, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet havde selv set kvinden køre i bilen og vinket hende ind til siden. Kvinden er ikke tidligere kendt af politiet og nægter sig skyldig i spirituskørsel. Hendes bil er blevet beslaglagt med henblik på konfiskation.