Kvinde overfaldet i Ringkøbing

En 19-årig kvinde fra Ringkøbing er sidst på formiddagen blevet overfaldet. Hun er sluppet uden alvorlige skader.

Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Jesper Bo Pederen, TV MIDTVEST

På en sti ved fjorden i Ringkøbing er en ung kvinde søndag formiddag blevet overfaldet bagfra. Den 19-årige kvinde, som er fra Ringkøbing, blev slået i baghovedet og ansigtet og derefter snittet i maven med en spids genstand. Hun er nu ved at blive undersøgt for sine skader, som politiet oplyser, ikke er alvorlige.

- Vi arbejder lige nu på sagen. Selvom hun ikke har fået alvorlige skader, så er knivoverfald en alvorlig forbrydelse, siger Bjarne Askholm, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet ved endnu ikke noget om motivet eller overfaldsmanden. Kvinden har ikke været i stand til at give et signalement af gerningsmanden.

På telefon 114 hører politiet gerne fra vidner, der måtte have set noget søndag formiddag ved Vellingvej omkring Helboltoft i Ringkøbing.

Opdateret: 

Politiet er lige nu ud ved kvinden, som er tydeligt chokeret over overfaldet.