Kvinde sigtet for bedrageri

En 35-årig kvinde fra Fredriks ved Viborg er sigtet for bedrageri for 200.000 kroner.

Retssal A.jpg

En kvinde fra Frederiks-området bliver onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg. Hun er sigtet for omfattende bedragerier mod flere butikker i blandt andet Viborg, Silkeborg, Them og Ry.

I marts fik kvinden en betinget dom for lignende bedragerier begået i slutningen af sidste år. Dengang franarrede hun også butikker varer for omkring 200.000 kroner.

Kvinden foregiver at repræsentere forskellige virksomheder. På den måde har hun fået udleveret varer, som hun har påstået at ville betale senere. Denne gang har hun tilsyneladende anvendt samme metode.

Kvinden er tiltalt for i alt 15 tilfælde af bedrageri.