Kvinde røvet med kniv på gaden

En 33-årig kvinde blev truet med en stor køkkenkniv ved højlys dag og på åben gade i Nykøbing Mors.

241014Tingvej.jpg

Politiet efterlyser vidner til et røveri i Nykøbing. Omkring klokken 16.00 torsdag eftermiddag blev en 33-årig kvinde udsat for et gaderøveri på Tingvej. En mand truede hende til med en køkkenkniv på 15 centimeter - han ville have hendes skuldertaske.- Han tog også hendes mobiltelefon og smadrede den, så hun ikke kunne ringe efter hjælp, forklarer politiets pressevagt i Nykøbing.Efterlyser vidner

Politiet er på bar bund og vil gerne høre fra vidner til overfaldet. De har følgende signalement af gerningsmanden:- Dansker med sjællandsk accent- Ca. 45-50 år- 180-185 centimeter høj- Spinkel med fremtrædende kindben- Koparret ansigt- Kort, lyst, strittende hår- Bar cowboybukser og blå eller sort dynejakke.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.