Kvinde reddet fra brand

En kvinde reddede sig selv ud fra brand i Herning.

brand.jpg

En kvindelig beboer i en villa på Nis Petersens Vej i Herning nåede i nat at redde sig ud, før ejendommen gik op i flammer. 1. salen udbrændte ved branden, mens stueetagen blev voldsomt røgskadet.

Det var et vidne, der kl. 01.19 opdagede et kraftigt lys på 1. salen i villaen. Kvinden blev kørt på sygehuset til undersøgelse, men hun kom ikke noget alvorligt til, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet skal i dag undersøge, hvad der var årsagen til branden.