Kvinde overfaldet i Viborg

En udenlandsk kvinde blev mandag aften overfaldet og frarøvet sin mobiltelefon.

Ny politibil, udrykning150713_0.jpg

Omkring klokken halv ti mandag aften blev en udenlandsk kvinde overfaldet af to danske piger på Marsk Stigs Vej i Viborg. piger slog den udenlandske kvinde med knytnæveslag og frarøvede hendes mobiltelefon.

- Kvinden som blev overfaldet mener, at hun har set de to piger før, men hun kan ikke umiddelbart sige hvor, siger Gert Høeg fra Midt- og Vestjyllands Politi.

De to overfaldskvinder er begge mellem 18 og 20 år og forholdsvis høje, nemlig 170-175 cm. Den ene havde en rød jakke på med pelskant og den anden en sort jakke med pelskrave.

- Det er en lidt tynd beskrivelse, vi har af de to kvinder, og vi kender ikke til motivet for overfaldet, siger Gert Høeg fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet er derfor meget interesseret i at høre fra vidner, som har set eller hørt noget mistænkeligt omkring det tidspunkt mandag aften.