Kvinde og to børn i færdselsuheld – bil røg rundt på hovedet

Ingen kom til skade ved uheldet.

Midtjysk Brand & Redning kørte ud til færdselsuheldet.
Midtjysk Brand & Redning kørte ud til færdselsuheldet.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

En kvinde og to børn kunne have været kommet slemt til skade i et solouheld i bil, da de lørdag kørte på rute 26 fra Fårvang mod Kongensbro.

Det fortæller vagthavende indsatsleder Anders Simonsen ved Midtjysk Brand & Redning.

- Kvinden vender sig rundt mod børnene, der sidder på bagsædet, mens hun kører. Der får hun så den yderste række hjul ud i rabatten, og da hun så hurtigt vil korrigere, får hun gjort det for hurtigt, og så ryger bilen rundt på hovedet og ud i nogle buske i vejkanten, siger indsatslederen.

Forbipasserende hjalp til

Det var nogle forbipasserende, der fik kvinden og de to børn ud af bilen.

Her kunne de konstateres, da en ambulance kom til stedet, at der ikke var sket skader på hverken kvinden eller børnene.

- De har ikke taget nogen skade. Både ambulancefolk og læger har tilset dem, siger indsatslederen.

Til gengæld havde bilen fået en større omgang skader.