OPDATERET: Kvinde fundet hårdt kvæstet på bunden af Elia

Endnu en tragisk episode ved Elia - kvinde fundet hårdt kvæstet på bunden.

Elia

En kvinde er torsdag fundet hårdt kvæstet i bunden af det store kunstværk Elia ved Herning.

Flere ambulancer og politifolk er mødt op for at undersøge stedet og fragte kvinden til hospitalet.

- De skal prøve at behandle hende. Men hendes tilstand er meget kritisk, siger indsatsleder ved Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Brøgger, til Herning Folkeblad.

OPDATERET: Kvinden er her til aften død af sine kvæstelser. Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi.

Indsatslederen fortæller desuden til avisen, at der har holdt en politibil i rundkørslen ved Dronningens Boulevard med blink, fordi den skulle spærre trafikken, så der kunne fragtes blod fra sygehuset ud til den hårdt kvæstede kvinde.

Politiet ved endnu ikke noget om, hvor længe kvinden har ligget på bunden af skulpturen, og det var ifølge indsatslederen forbipasserende, der fandt kvinden og slog alarm.

Det er kun knap to måneder siden, at en 21-årig mand omkom, da han faldt de cirka 11 meter ned i skulpturen. Ulykken var dengang forårsaget af, at fem unger mennesker havde løbet om kap op ad trapperne på skulpturen.