Kvinde fløjet på hospital efter at hendes fyr eksploderede

En kvinde fra Snedsted fik mandag første- og andengradsforbrændinger på arme, bryst og hænder, da hendes brændefyr eksploderede.

Kvinden blev fløjet til Aalborg Universitetshospital, hvor hun skal behandles for første- og andengradsforbrændinger.
Kvinden blev fløjet til Aalborg Universitetshospital, hvor hun skal behandles for første- og andengradsforbrændinger.
Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

En kvinde på Stenbjergvej ved Snedsted blev forbrændt, da hun mandag eftermiddag forsøgte at tænde op i sit brændefyr.

- Hun har formentlig brugt noget tændvæske, og så hænger dampen i luften, da fyret så eksploderer, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch. 

Vagtchefen fortæller, at kvinden blev hentet med lægehelikopter og fløjet til Aalborg Universitetshospital.

Her er hun blevet behandlet for andengradsforbrænding på hendes tommelfinger og førstegradsforbrændinger på hænder, bryst og arme, fortæller Jens Claumarch. 

Der er ikke sket yderligere materielle skader i huset.