Kvinde død efter brand på plejehjem

En 73-årig kvindelig beboer på et plejecenter i Thisted omkom natten til onsdag efter en brand i sin lejlighed.

Falck slukning.jpg

Branden opstod klokken 2 i nat på plejecentret Vibedal i Thisted, da en termokande og en sokkel til en kogekande var glemt på en varm kogeplade.

Personalet skyndte sig til for at hjælpe lejlighedens 73-årige beboer ud på gangen. Men kvinden blev dårlig, og hun var død ved ankomsten til sygehuset, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Den ældre kvinde er højst sandsynligt død af røgforgiftning. Men det skal et ligsyn vise.