Kvinde brændte eget hus ned

Kvinde brændte eget hus ned

Husspetakler mellem mand og kone i Løvel endte med at manden gik hjemmefra og konen brændte huset ned. Hun sigtes for ildspåsættelse.

En 48-årig kvinde fra Løvel ved Viborg brændte torsdag aften sit hus ned til grunden. Årsagen er efter kvindens egen forklaring et skænderi med sin 55-årige mand. Det fortæller politiet i Viborg.

Manden blev sur på konen og forlod deres fælles hjem. Herefter fortæller kvinden til politiet, at hun med en lighter satte ild til hendes mands dyne. Ilden bredte sig til hele soveværelset og herfra til hele rækkehuset. Huset udbrændte helt, før ilden blev slukket.

Psykisk uligevægtig

Parret er kendt af politiet, der ofte er rykket ud til husspetakler i hjemmet. For bare to måneder siden var kvinden fængslet for drabsforsøg mod sin mand efter hun havde forsøgt at stikke ham med en køkkenkniv.

Politiet kalder kvinden for psykisk uligevægtig, men en tidligere mentalundersøgelse har ikke konstateret nogen psykisk lidelse. Der er ikke taget stilling til, om hun skal mentalundersøges igen.

Kvinden fremstilles i grundlovsfor ved Retten i Viborg kl. 11.00