Kvinde anholdt i narkosag

Sigtet for at modtage og videresælge amfetamin.

RingkoebingPolitiSkildt.jpg

Politiet havde håbet på, at der kunne afsiges en dom med det samme, da en 30-årig kvinde fra Skjern tirsdag blev fremstillet i retten i Herning.

Men kvinden blev løsladt efter retsmødet og skal i stedet møde i retten igen den 6. oktober.

Den 30-årige kvinde blev mandag anholdt og sigtet for at aftage 352 gram amfetamin - og for at sælge noget af stoffet videre. Anholdelsen kom i kølvandet på en større narkosag fra Esbjerg, hvor politiet begyndte at interessere sig for, hvem der havde handlet hos en narkohandler.