Kvæstet ved sammenstød med traktor

En 30-årig mand er kvæstet efter en trafikulykke i Ilskov i formiddag.

100910_ULYKKE001.jpg

En personbil kørte frontalt sammen med et traktorvogntog med kartofler ved et lyskryds på Ikastvej i byen.

Ifølge politiet mistede traktorens 65-årige fører herredømmet over vogntoget under en opbremsning og skred over i modsatte kørebane.

Her ramte han frontalt ind i en personbil. Den blev kørt af en 30-årig mand fra Viborg. Han blev klemt fast ved ulykken og kvæstet, men hans tilstand betegnes som stabil, og han er udenfor livsfare.

100910_ULYKKE2_001.jpg