KV09: SF får kanonvalg

Både på landsplan og her i landsdelen går SF markant frem. I Viborg Kommune stormer partiet frem og går fra 1 til 5 mandater.

sf_viborg001.jpg

En af valgets helt store vindere i Midt- og Vestjylland er SF. I forhold til kommunalvalget for fire år siden får SF nu yderligere 22 mandater ind i de 13 midt- og vestjyske kommuner. Det betyder, at partiet nu har i alt 37 mandater i de midt- og vestjyske byråd.

I Viborg har SF femdoblet sit mandattal og kan de næste fire år mønstre fem ansigter i byrådet. Til stor begejstring for SF's kommende byrådemedlem i Viborg, Søren Gytz Olesen.

- Det er helt fantastisk. Det er så uventet, og vi er ikke kommet ned på jorden endnu. Valget har været et gennembrud for SF kommunalpolitisk. Vi kommer til at stå rigtig stærkt i de fleste kommuner nu. Det betyder, at vi får mere indflydelse, men vi er også klar til at samarbejde, siger Søren Gytz Olesen til TV/MIDT-VEST.

Se video om SF's fremgang: