KV09: Otte nye borgmestre

I 8 ud af 13 midt- og vestjyske kommuner kommer der nye borgmestre fra årsskiftet.

181109kv09skilt001.jpg

Der bliver skiftet godt ud blandt de midt- og vestjyske borgmestre. I otte ud af 13 kommuner skal der fra årskkiftet hænges et nyt billede op med en ny borgmester. I fem kommuner havde borgmestrene dog meddelt, at de stopper. I tre andre kommuner blev det til et ufrivilligt farvel til bormesterposten. Det gælder blandt andre for Venstres Anders G. Christensen i Favrskov Kommune, der skuffet måtte konstatere, at vælgerne ikke ville have ham i en ny valgperiode.

I fem kommuner forsætter borgmestrene, som alle er Venstre-borgmestre. I Holstebro kan Arne Lægaard fortsætte som borgmester selvom partiet mistede tre mandater. I Lemvig fortsætter Erik Flyvholm selvom partiet mistede syv mandater. Venstre fortsætter også i Skive med Flemming Eskildsen ved roret. Carsten Kissmeyer fra Ikast-Brande fortsætter og ikke uventet blev Lars Krarup genvalgt i Herning kommune.

Venstre er stadig det største kommunale parti i Midt- og Vestjylland, selvom partiet samlet mistede 22 mandater i 13 kommuner. Socialdemokraterne mistede i alt 11 mandater i landsdelen.