Kursus skal gøre el-scootere mere sikre i trafikken

Et nyt skal kursus skal gøre brugere af el-scootere og el-kørestole mere trygge i trafikken. Det skal sikre deres og øvrige trafikanters sikkerhed.

El-scootere
Foto: Jesper Bo Pederen, TV MIDTVEST

Morsø Kommune har startet et kursus op, der skal efteruddanne brugere af el-scootere og el-kørestole. Årsagen er, at kommunen ønsker at give borgeren mulighed for at færdes mere sikkert i trafikken, selvom vedkommende måske ikke kan gå, cykle eller køre bil. Køretøjer såsom el-kørestole og el-scootere kræver ikke kørekort, men kurset vil udstyre deltagerne med redskaber, der skal gøre dem mere trygge ved at færdes i trafikken for deres egen sikkerheds skyld, men også for andre trafikanters.

- Det er altid nødvendigt at uddanne sig, når man er trafikant. Når man sidder i kørestol, er man også trafikant, og vi skal uddanne os, så længe vi lever. Der sker flere og flere uheld med el-kørestole, så jeg mener, at der er behov for sådan et projekt, som Morsø kommune har sat i gang, siger Keld Kortegaard, ejer af Keld’s Køreskole.

Et hold består af cirka 30 kursister, som alle har tilmeldt sig frivilligt. Kurset består dels af et tre timers teoriforløb, to timer på navigationsbane og to timer i trafikken. Det handler især om tilvænning for deltagerne.

-Nogle gange er jeg ikke sikker på, at jeg gør tingene rigtigt. Så tænkte jeg, at det her var oplagt til at få lært tingene ordenligt. Jeg tror jo stadig, at jeg kører rundt på min motorcykel eller i min bil. Det er ganske anderledes at sidde at køre på min el-scooter. Farten og højden er helt anderles, så der er mange ting at være opmærksom på, siger Ulla Christian, der til dagligt kommer rundt på el-scooter.

Det første kursushold havde første dag i dag, og på onsdag skal på manøvre banen, inden da i samlet drager ud i den virkelige trafik.

Et nyt skal kursus skal gøre brugere af el-scootere og el-kørestole mere trygge i trafikken. Det skal sikre deres og øvrige trafikanters sikkerhed.