Kunne ikke få fri fra jobcenter til mors begravelse

Begravelsen af ens egen mor er ikke undskyldning for at blive væk fra et møde på jobcentret. Det erfarede en borger fra Struer.

22.07.2010jobcenter001.jpg

Torben Westerdahl Frederiksen havde ikke i sin vildeste fantasi forrestillet sig, at det skulle blive et problem at få fri til sin mors begravelse. Men det gjorde det. For på jobcentret i Struer er begravelsen af ens egen mor tilsyneladende ingen undskyldning for at blive væk fra et møde.

- Jeg blev fuldstændig paf over at få den besked, siger Torben Westerdahl Frederiksen til Dagbladet Holstebro Struer.

Han er uddannet vvs-montør, men har gået ledig i en måned og tre uger. Torsdag klokken 9.30 var han derfor indkaldt til et informationsmøde på Jobcenter Struer. Da det gik op for ham, at mødet faldt sammen med moderens begravelse, kørte han ind til jobcentret på Hjermvej for personligt at forklare, hvorfor han gerne ville have mødet flyttet til en anden dag. Men det kunne altså ikke lade sig gøre.

Hør Torben Westerdahl Frederiksen fortælle om sin oplevelse her: