Kunder tilbageholdt to tricktyve i Skive

To rumænske kvinder står formentlig til udvisning, efter af de i dag blev pågrebet af kunder efter flere tyverier i Flying Tiger i Skive.

To rumænske kvinder på henholdsvis 26 og 33 år blev i dag kl 12:15 anholdt for flere tricktyverier mod kunder i Flying Tiger i Skive.

- De blev tilbagehold af vakse kunder og personale, der havde set dem aflede og stjæle fra flere kunder i butikken. Efter at de havde tilbageholdt dem, blev vi tilkaldt, og de to kvinder blev anholdt, siger Bjarne Askholm, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Det var punge og lignende ting, de to kvinder havde stjålet fra folks lommer og tasker. De kan nu formentlig se fra til at blive udvist af Danmark. 

- De er begge blevet afhørt med tolk, og har erkendt forholdene. De er begge blevet frihedsberøvet i tre døgn, for at Udlændingestyrelsen kan afgøre om, de skal udvises, siger vagtchefen.