Kun få overtrædelser på minkfarme

Midt- og Vestjyllands Politi har sammen med Fødevareregion Nord foretaget kontrolbesøg på 19 minkfarme. Myndighederne fandt kun ganske få lovovertrædelser.

ny_doed_mink001.jpg

Der var overordnet set godt styr på tingene, da politiet i samarbejde med fødevaremyndighederne aflagde besøg hos 19 vestjyske minkfarme. Kontrolbesøgene blev foretaget efter at Fødevarestyrelsen havde politianmeldt de forskellige minkavlere i landsdelen. Anmeldelserne var blevet indgivet på baggrund af en række videooptagelser af misrøgtede dyr, som TV2 og Bastard Film havde vist for Fødevarestyrelsen. Det var dét, der gav mistanke om en overtrædelse af dyreværnslovgivningen.

Beskedent udbytte

Men ved kontrolbesøgene har politiet ikke kunnet konstatere alvorlige ovetrædelser af lovgivningen. Besøgene har i alt ført til tre påtaler og en enkelt bøde.- Alt i alt kan man sige, at der var et relativt beskedent udbytte af kontrolbesøgene. Der er tale om nogle overbelægningssager, altså hvor der er flere mink i nogle bure, end der burde være. Nogle af minkene havde også taget skade. Nu vil vi efterfølgende rejse en sigtelse med bødestraf til følge, siger Claus Hilborg til TV/MIDT-VEST.

Hør politiinspektør Claus Hilborg fortælle om aktionen: