Kun digitale patienter frem over

Kun digitale patienter frem over

Efter lang tid er alle journaler i Region Midtjylland nu digitale.

Nu er den sidste knast ryddet af vejen - regionshospitalerne i Viborg og Skive er netop kommet med på digitale patientjournaler.

Dermed har alle regionens knap 20.000 sundhedsprofessionelle nu adgang til de samme patientoplysninger.

Det fælles midtjyske system hedder MidtEPJ.

Stort fremskridt

Den nye database vækker begejstring.

 - Det betyder, at hvis en patient bliver indlagt i Viborg, og senere skal overflyttes til f.eks. en specialafdeling i Aarhus, kan klinikere hente relevante patientoplysninger i MidtEPJ. Det er et vigtigt skridt på vejen mod et sammenhængende sundhedssystem, siger hospitalsdirektør Gert Sørensen fra Aarhus Universitetshospital  i en pressemeddelelse fra Region Midtjylland.

Arbejdet med den nye elektroniske patientdatabase begyndte allerede før årtusindskiftet.