Kun 29 kiggede forbi landets mindst besøgte museum i Skjern

29 personer lagde vejen forbi museet, Reberbanen, i Skjern i 2016. De håber på fem procent flere i 2017.

Foto: Morten Fyrstenborg, TV MIDTVEST

Reberbanen i Skjern var det mindst besøgte museum i 2016, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

- Det er nogle måneder siden, vi sidst havde et åbent hus. Det er ikke sådan, at vi har en fast åbningstid. Hvis vi havde det, ville vi også have flere gæster, siger Christian Ringskou, der er udstilling- og samlingsinspektør ved Ringkøbing-Skjern Museum.

Reberbanen er en del af Ringkøbing-Skjern Museum. Her er målet, at der skal komme fem procent flere besøgende i 2017.

- Hvis vi skal have fem procent flere her, det er ikke så mange. Så lidt over 30 her, griner Christian Ringskou.

Det mest besøgte museum her i landsdelen er Hjerl Hede Frilandsmuseum, hvor næsten 100.000 lagde vejen forbi i 2016. 

01:54 Luk video