Kulturpulje lukker ned

Region Midtjylland smækker kassen i til deres kulturpulje inden til 2017.

Det bliver ikke muligt at få tilskud til kulturprojekter af Region Midtjylland de kommende fem år.

Region Midtjyllands kulturpulje lukker nemlig ned indtil 2017.

I stedet vil kulturpuljens midler gå til at støtte kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017.

Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

150 projekter støttet

Region Midtjyllands kulturpulje har siden 2007 støttet mere end 150 projekter i regionen. Der er årligt blevet uddelt omkring to millioner kroner.

I onsdag fik 12 kulturprojekter den sidste bevilling inden 2017. De fik sammenlagt 1,4 millioner kroner i støtte.