Kulturpris til ildsjæl i Thy

Rasmus Johnsen bliver hædret for sit arbejde med bølger og kultur i Thy

Der var ikke bare én grund til, at Rasmus Johnsen i år blev valgt til at modtage Grethe og Jørgen P. Bornerups Kulturpris 2010, for ildsjælen har sat sit fingeraftryk på en hel række af Thy-egnens kulturelle tiltag gennem de seneste år.

Blandt andet er Rasmus Johnsen en af kræfterne bag Cold Hawaii, og han har arbejdet for, at surfer-kultur og landsbyliv i Klitmøller ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger. Den lille klitby havde tidligere store problemer med at få de to grupper til at arbejde sammen. Rasmus Johnsen har også arbejdet for at overbevise turnuslæger om at komme til Thy - trækplastret værende de gode bølger at surfe på, når de ikke stod i kitlen.

Når det ikke er saltvandet og bølgerne, der trækker, så har Rasmus Johnsen arbejdet for at udvikle Nationalpark Thy og National Center for Outdoor Activities. Sammen med æren for prisen modtager Rasmus Johnsen 25.000 kroner.

Rektor på Thisted Gymnasium, Finn Jorsal, overrakte kulturprisen.

00:47 Luk video