Kulturminister tager på debatturné

Kulturminister Mette Bock lancerede i dag "Kulturministerens Krydsild".

Kulturminister Mette Bock (LA).
Kulturminister Mette Bock (LA).
Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

I dag lancerede kulturministeren et nyt tiltag, som skal fremme talentudvikling i kulturlivet.

Huset for Kunst og design i Holstebro dannede i dag ramme om den første af en række debatter arrangeret af Mette Bock. Temaet for debatten var talentudvikling, og i panelet var blandt andre balletchef Nikolaj Hübbe og talentudvikler på Holstebro Talent Akademi Søren Taaning. Formålet med "Kulturministerens Krydsild" er at udvikle kulturpolitikken i dialog med borgere og kulturlivet

- Jeg vil gerne have inspiration til, hvordan vi kan gøre noget mere for talentudviklingen i Danmark. Inden for idræt og musik har man været rigtig gode til talentudvikling, men hvad gør vi med de andre kunstarter. Det er det, jeg gerne vil undersøge, siger Mette Bock (LA).

Kulturministeren vil gerne rundt i hele landet, men Mette Bock har endnu ikke fastlagt næste arrangement.

0:49
Mette Bock lancerede 'Kulturministerens Krydsild' i Huset for Kunst og Design i Holstebro