Kulderekord: - 12,1 grader i Isenvad

Natten til onsdag har da også været den koldeste nat endnu i 2015. I Isenvad udenfor Ikast viste termometret minus 12,1 grader.

Kold_nat.jpg

Her til morgen vågnede midt- og vestjyderne op til en kold morgen. Og natten til onsdag har da også været den koldeste nat endnu i 2015.

Mark Nielsen er vagthavende meteorlog ved DMI i Karup. Den kolde nat skyldes i følge ham et sammenfald af flere faktorer.

- Vi har haft alle ingredienserne. Vi har haft selvfølgelig en kold luft, men derudover så har vi haft et snedække. Så det er altså det klare vejr i forbindelse med snedække, der gør, at man kommer så langt ned i temperatur, forklarer han.

Den koldeste temperaturmåling blev målt i Isenvad udenfor Ikast - her stod måleren natten til onsdag på minus 12,1 grader.

Flere kolder nætter på vej

Og minusgraderne fortsætter nogle dage endnu.

- Især de næste par nætter er der chance eller risiko for, at vi kommer ned omkring de 10 graders frost.  Derefter ser det ud til, at temperaturerne stiger lidt igen...

Temperaturstigningerne kommer, når vinden efter nogle dage efter alt at dømme skifter retning mod vest.

Vores fotograf har været på landevejen og har taget disse smukke billeder fra vores den også kolde morgen i vores landsdel:

Kold_Nat2.jpg

Kold_Nat3.jpg

Kold_Nat4.jpg