Kronprinsen skal surfe i Klitmøller

Kronprins Frederik skal dyste mod unge surfere fra Klitmøller, Glyngøre og Skive.

SURF001.jpg

Når Kronprisen den 15. september besøger Cold Hawaii, så skal han selv ud og ride på bølger. Han har nemlig sagt ja til at lære at surfe og samtidig dyste mod 10 unge surfere i en hård kapsejlads på Vandet Sø i Thy.

- Vi har i samarbejde med kronprinsens stab lagt et program, der dels giver kronprinsen mulighed for at opleve den ægte surf-stemning og dels giver publikum gode muligheder følge kronprinsens evner i vandet. Kronprinsen har vist stor interesse for at tale med surferne og opleve begivenheden i Klitmøller. Vi er enormt stolte over, at han vil bruge en hel dag hos os, siger Finn Jordal, præsident for Friends of Cold Hawaii, der står bag World Cup'en.

Kronprinsen vil dagen igennem være i de bedste hænder. Det er nemlig Danmarks bedste surfinstruktør og tidligere verdensmester, Torben Kornum, som skal lære kronprinsen at surfe. Sidst på eftermiddagen hopper han på en jetski for at opleve surferne i Vesterhavets bølger.

Dagen efter kronprinsens besøg skal 32 af verdens bedste windsurfere dyste i KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013 i disciplinen Wave performance.