Kroer trodser kongehuset

Kun syv ud af ni de kongeligt privilegerede kroer i Midt- og Vestjylland har fjernet kroner på trods af et påbud fra Rigsarkivet.

150125KongeKroer.jpg

For halvandet år siden fik de kongeligt privilegerede kroer et brev fra Rigsarkivet om at fjerne de kroner, de bruger i blandet andet deres logoer. Det skulle ske inden 1. januar 2015, men kun 2 af landsdelens 9 kongeligt privilegerede kroer har gjort de.

- Jeg er stolt af at have en kongeligt privilegeret kro. Det skal man værne om og passe på. Det er et stykke bevaringsværdigt kulturhistorie, som vi ikke skal være foruden. Det er vigtigt at kunne fortælle turister og gæster historien om kroen, siger Hans Kurt Nielsen, der har været ejer af Sevel Kro i mere end 20 år.

Sevel Kro blev kongeligt privilegeret i 1802. Men de første kongeligt privilegerede kroer begyndte at dukke op i Danmark allerede i slutningen af 1300-tallet, hvor Dronning Margrethe 1. besluttede, at der maksimalt måtte være fire mil mellem kroerne på de store landeveje.

Et symbol på staten

I 1912 blev Beværtsloven ændret, og titlen som kongelig privilegeret blev nedlagt. Dermed må kroerne heller ikke længere bruge kronen.

- Det er et symbol på staten. Og for at folk ikke skal være i tvivl om, hvem der er staten, når de henvender sig, eller for at symbolet ikke skal udvandes, så der det nødvendigt at beskytte statskendetegnene, siger Ronny Andersen, heraldisk konsulent hos Rigsarkivet.

Meldt til politiet

Brugen af den lukke krone er en overtrædelse af Straffelovens § 132, men for mange kroer er kongekronen og titlen som kongeligt privilegeret en del af identiteten. De vil derfor gå langt for at bevare det royale islæt.

- Der skal næsten håndjerns raslen og polititilhold til, før jeg vil fjerne kronen, siger Hans Kurt Nielsen.

Rigsarkivet reagerer kun på henvendelser ude fra. Det betyder, at de ikke selv tjekker, om kroerne fortsat bruger kronerne. Men kommer der anmeldelser, kan kroejerne se frem til to et nyt brev fra Rigsarkivet, og hvis de ikke reagerer på det, bliver sagen overdraget til politiet.

3:14
Tidligere kongelig privilegerede kroer trodser kongehuset og fortsætter med at brugen kronen i deres logo