Kritikken hagler ned over ny skolestruktur

Forældre kritiserer den nye skolestruktur i Holstebro, hvor elever modtager undervisning i pavilloner.

01:59

For mange elever i klasserne og undervisning i pavilioner. Sådan lyder kritikken mod den nye skolestruktur i Holstebro. Video: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Læs også Skolelærer: Mange vikartimer gør eleverne utrygge

På Rolf Krake Skolen i Holstebro modtager elever undervisning i pavilloner.

- Det er helt vanvittigt. Man har haft så lang tid til at finde ud af den her struktur, siger Daniel Søgaard, formand, Skolebestyrelsen, Holstebro By.

Den nye skolestruktur betyder, at to folkeskoler er blevet lukket og de resterende tre skoler lagt sammen til et stort skoledistrikt

Forringer kvaliteten

Manøvren skulle løfte undervisningen, men har ifølge forældrene haft den stikmodsatte effekt.

- Når du har en lærer, der skal nå omkring 27 elever i stedet for 22 eller 23, vil det logisk set forringe kvaliteten af undervisningen, siger Daniel Søgaard

På Rolk Krake Skolen i Holstebro er eleverne nødt til at modtage undervisning ude i pavillioner, efter den nye skolestruktur. Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Han frygter, at undervisningen i pavillonerne bliver en permanent løsning, selvom de var blevet lovet, at det kun er midlertidigt.

- Desværre har de en tendens til at gro fast sådan nogle, siger han.

Hør Daniel Søgaard, formand for Skolebestyrelsen, Holstebro By fortælle om konsekvenserne af de høje elevtal i videoen herunder.

00:36 Luk video

Kommnune svarer på kritikken

Holstebro Kommune møder kritik fra både lærere og forældrene i forhold til den nye struktur. 

- Det skal gøres bedre, og det er det, vi arbejder på hele tiden, siger Torben Gudiksen, formand for Børne- og Familieudvalget i Holstebro Kommune.    

De skal torsdag holde møde i udvalget, hvor skolestrukturen er på dagsordenen. 

Hør Torben Gudiksen forklare, hvad Holstebro Kommune tænker om elevtallet i klasserne. 

00:24 Luk video

Svært at lave gruppearbejde

Også hos Vestjysk Lærerforening vækker den nye skolestruktur bekymring.

- De store klassehold giver udfordringer, når man skal lave gruppearbejde i undervisningen, siger Torben Voss, der er formand i Vestjysk Lærerforening.

Og udsigten til et stigende børnetal i byen gør ikke bekymringen mindre.

- Hvis man ikke udbygger skolerne, bliver det et endnu større problem, siger Torben Voss.

Læs også 1.500 folkeskoleelever indtager streetfestival i Viborg

Færre tosprogede i klasserne

Det er dog ikke kun kritik den nye struktur møder. En anden målsætning i planen var, at nedsætte antallet af tosprogede elever i klasserne til 18%

- Det er lykkedes meget godt. Det giver lidt mere farve i hverdagen, siger Daniel Søgaard, formand for Skolebestyrelsen, Holstebro By.