Kristian Pihl peger på Støjberg

På weekendens landsmøde skal det besluttes hvem, der skal være Venstres nye formand og næstformand. Kristian Pihl Lorentzen er ikke i tvivl om, hvem der får hans stemme.

Kristian Pihl Lorentzen foreslår, at kommunen og staten splitter regningen, og laver et støjværn til de generede naboer i boligkvarteret Buskelund. - Det, mener jeg, er overommeligt, og det løfte tør jeg godt give, siger han.
Kristian Pihl Lorentzen foreslår, at kommunen og staten splitter regningen, og laver et støjværn til de generede naboer i boligkvarteret Buskelund. - Det, mener jeg, er overommeligt, og det løfte tør jeg godt give, siger han.
Foto: Richard Gaarn Svendsen

Lørdag bliver der sat et forløbeligt punktum efter en lang strid i Venstre, når partiet holder ekstraordinær landsmøde i Herning. Formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen valgte for tre uger siden at trække sig, og derfor skal partiet i weekenden beslutte, hvem der fremover skal bestride de to formandsposter.

Kristian Pihl Lorentzen er ikke i tvivl om, hvem der skal have hans stemme, når Inger Støjberg og Ellen Thrane Nørby i morgen skal kæmpe om posten.

- Mit eget lod falder i Ingers vægtskål, fordi hun sammen med Jakob kan give vores store liberale folkeparti den bredde og slagkraft, der skal til. Jeg glæder mig til at møde partifæller fra hele landet i Herning, skriver Kristian Pihl Lorentzen i et Facebookopslag.

Derudover priser Kristian Pihl Lorentzen sig lykkelig over, at Jakob Ellemann-Jensen er klar til at tage formandsskabet.

- Vi har i Jakob Ellemann-Jensen en meget stærk og dygtig formandskandidat, der kan samle partiet og bane vejen for en ny V-ledet regering. Ham støtter jeg varmt, skriver han ligeledes i opslaget.

Lars Løkke Rasmussen ventes ikke at møde op til det ekstraordinære landsmøde.

Nedenfor kan du se det fulde opslag fra Kristian Pihl Lorentzens Facebookside.