Kristian Jensen genvalgt som næstformand

På Venstres landsmøde 2012 er Kristian Jensen blevet genvalgt som partiets næstformand. Det skete uden dramatik.

Kristian Jensen i bil.jpg

2011 har ikke været et nemt år for den tidligere minister og nuværende næstformand i Venstre, Kristian Jensen fra Lind ved Herning. Flere gange i løbet af året, er der blevet stillet spørgsmålstegn ved hans position som kronprins i partiet. Idag blev han alligevel valgt som næstformand i partiet - uden modkandidat.

Et opgør ligger og ulmerIfølge flere analytikere venter der et opgør i partiet, hvor ikke alle mener, at det er Kritian Jensen der skal være formand, når Lars Løkke Rasmussen en dag træder tilbage. Det har ellers været kotumen i partiet: At næstformanden bliver formand. Men der er dele af partiet, som hellere ser en Søren Pind, en Inger Støjberg eller måske en Troels Lund Poulsen som ny partiformand.

Intet er sikkert på trods af valg

At Kristian Jensen blev valgt som næstformand i dag, er et skulderklap fra de delegerede. Men det sikrer ham ikke noget. Ingen regner med, at Lars Løkke Rasmussen forlader partiet foreløbigt, så der er tid at løbe på for en eventuel modkandidat. Analytikere peger på, at det store næstformandsopgør bryder ud til landsrådet i 2012, altså om et år.

Hans Østergaard i hovedbestyrelsen

Også ved landsmødet blev Hans Østergaard fra Ringkøbing-Skjern valgt ind i Venstres hovedbestyrelse som eneste vestjyde. Han afløser Kent Skaaning som ikke genopstillede.