Kristian Jensen-bommert går verden rundt

Udenrigsminister Kristian Jensen kaldte den amerikanske vicepræsident for "Mr. President" til et topmøde i New York.

060715KristianJensen.jpg

Det var nok ikke lige sådan, at udenrigsminister Kristian Jensen fra Lind ved Herning håbede at få omtale i store udenlandske medier som New York Times, msnbc.com og Bloomberg.

Kristian Jensen er i øjeblikket til topmøde hos FN i New York, hvor også den amerikanske vicepræsident Joe Biden deltager. Da den danske udenrigsminister skulle henvende sig til Biden, fik Kristian Jensen imidlertid givet amerikaneren en forfremmelse og kaldte ham for "Mr. President."

Herningenseren fik dog lynhurtigt reddet situationen med et smil.

- Undskyld, vicepræsident. Det kunne have været. Kunne være. Hvem ved? Hvis du har noget nyt at fortælle os så vær venlig at gøre det, sagde Kristian Jensen.

Joe Biden er én af de demokrater, der rygtes af stille op til præsidentvalget i USA i 2016.

Se videoen af det sjove optrin på TV2's hjemmeside.